Hvorfor hedder vi Ketsler Institut ?
Navnet kommer fra en New Yorker der hed Joey Ketsler. Han døde desværre i 1994 (54 år gammel). Historien om ham er spændende og i hans minde (og med hans tilladelse) kaldte jeg Instuttet efter ham.
Joey Ketsler var født og opvokset i Ohio i USA. I skolen og på Universitetet var han ofte elevernes talsmand og han var også amatør skuespiller. Joey var udadvendt og vellidt. Han blev uddannet som jurist på Ohio University og kom senere ind i et advokatfirma. Som 32 årig startede han sit eget advokatfirma. Det gik strygende, og han fik en familie med sin kone Alicia og de fik 2 børn. På et tidspunkt tænkte Joey om han skulle blive politiker, fordi han havde ordet i sin magt og holdt ofte gode taler om alle mulige emner. Han var meget interesseret i Japansk kultur og filosofi. Men egentlig var han ikke særlig interesseret i poltitiske emner, så han opgav tanken om at blive poltiker. Istedet blev han mere interesseret i Østens filosofi.
Joeys skæbne blev beseglet da en meget veltalende og smart mand trådte ind i hans tilværelse. Denne mand var karismatisk og overbevisende, og fik Joey overtalt til at vaske nogle penge hvide. Det viste sig, at denne karismatiske mand var en narkosmugler og narkopolitiet fik færten af Joeys hjælp til denne mand. Joey fik 2 års fængsel for sin venlighed, og lærte i fængslet hvordan kokain smagte. Han blev afhængig af kokain, og da han kom ud af fængslet begyndte hans sociale deroute. I løbet af 5-6 år havde han mistet alt: hans advokatfirma og hans familie. Hertil en gæld. Han stod pludselig uden bolig, arbejde og familie. Han blev en vagabond og endte til sidst i New York (som har et socialt program for hjemløse og psykisk syge), fordi han havde nogle bekendte der, som hjalp ham lidt.
Jeg mødte Joey da jeg var på et studiebesøg på Sct Clements Hospital (katolsk hospital) på Manhattan (1992). Jeg skulle se deres sociale program for hjemløse. De var kendte for at have en bus, der kørte rundt til de hjemløse under Manhattans mange broer og i undergrundsbanen. Denne bus tilbød gratis mad, varme drikke, medicin og tilbud om hospitalshjælp til de værst ramte. Under Williamsburg broen mødte jeg Joey under nogle papkasser, forfrossen (februar måned) og træt. Min studiehjælp, en mandlig sygeplejerske som hed Martin, kendte Joey og gjorde mig opmærksom på, hvilke evner han havde. Joey var kendt for at holde nogle blændende foredrag rundt omkring på hospitalerne, for personalet og for de studerende. Jeg talte med Joey om, hvornår han skulle holde sit næste foredrag. Det skulle han gøre et par dage efter. Jeg kom til auditoriet, hvor Joey skulle holde sit foredrag, om det at være hjemløs. Da han trådte ind var der rungende stilhed i respekt for Joey. Han talte et kultiveret sprog med mange nuancer og med en levende fortællingsform. Hans foredrag var blændende god, og folk rejste sig op i respekt for ham. Det var så kotyme, at man lagde lidt penge til ham bagefter, og der var faktisk 400 dollars til ham ! Joey gav det altid til velgørenhed, og beholdte kun et par dollars til ham selv.
Joey og jeg blev knyttet til hinanden, og vi talte flere gange sammen på en varm bar (om vinteren), hvor han selvfølgelig fik mad og drikke af mig. Derfor kendte jeg hans filosofi og tankegange. Mens han talte, skrev jeg ned i min notesblok om hans tanker.
Desværre da jeg besøgte New York i 1994 fik jeg at vide af Sct. Clements Hospital, at Joey var død af en lungetuberkulose et par måneder inden jeg kom. Hans jordiske rester var spredt (han blev brændt) ud på Hudsom floden ved Manhattan. Jeg kunne ikke besøge hans grav, men jeg tog til Hudsom floden og tænkte på ham en dag, inden jeg rejste hjem til Danmark.
Joeys enkle filosofi var, at mennesket er totalt indhyllet i en informationsverden, fordi vi kan tænke vore tanker højt, og derfor er information det der styrer verden. Ikke penge, ikke magt, ikke religion, men den information der kan få folk til at tænke i en bestemt retning. Jo flere der tænker i en bestem retning, jo mere indflydelse har den information. Selvfølgelig kan penge, magt og religion købe sig til denne information, men vi må værne om en så "ren" information som det er muligt. Han mente, at ved at tale et sprog flest mulig forstår, og i en retning der taler til folks positive følelser, så har man fundet den "rene" information. Og..det kan misbruges ! Mennesket er sin værste fjende, sagde han. Utrolig ofte ønsker vi at destruere vores omverden istedet for at opbygge positivt. Joey fik mig til at tænke anderledes og mere positiv, end jeg gjorde før. Uden brug af religion eller magtsyge påvirkninger. Joey ønskede, at vise sig som den kommunikator, som han synes samfundet bør lære sig selv. Han nåede det aldrig, men jeg vil føre hans tanker videre. Jeg tror på hans filosofi.
I denne tid med terrorisme, krige, bandekrige, narko, politisk magt (totalitære regimer), og social elendighed, har vi brug for nogle lysende pejlemærker for at kunne bevare en positiv verden.
skrevet af: psykiater Klavs Nicholson
